Hvalpe

IMG 1374Når vi har hvalpe, er de, de første 3 uger sammen med deres moder og har mest mulig ro til at få en god start på livet.
Herefter bliver de langsomt præsenteret for resten af husets medlemmer, besøgende, børn, børnebørn, venner og bekendte, samt de nye familier som ønsker at besøge deres nye familiemedlem.
De kommer ud i haven, hvor der er nye indtryk og udfordringer som gør dem rustet på sigt til at møde den store verden.
De kommer ud at køre og møde andre dyr og mennesker, lyde m.m 
Vi tager på weekend i sommerhuset.
Hvalpene har når de rejser til nye hjem, fået ormekur, vaccineret, chippet, og blevet undersøgt af dyrlæge som udfylder en helbredsattest som følger dem herfra.